Forside Præken 12. søndag efter trinitatis

12. søndag efter trinitatis

Kære menighed.

I dag står vi over for en stærk og dybt rørende fortælling fra Markusevangeliet. Det er beretningen om, hvordan Jesus helbreder en mand, der var både døv og stum. Dette mirakel er mere end blot en fysisk helbredelse; det er en åndelig åbning og en invitation til os alle om at lytte til Guds stemme og tale hans ord i vores liv.

Jesus møder manden i et område, der ikke er tæt knyttet til det jødiske folk. Han er i Dekapolis, et område med mange hedenske byer. Dette minder os om, at Jesu kærlighed og hans helbredende kraft ikke kender nogen grænser – hverken geografisk, kulturelt eller religiøst. Det er en påmindelse om, at Gud er universel og når ud til alle mennesker, uanset deres baggrund.

Da Jesus bliver bragt til den døve og stumme mand, tager han ham til side, væk fra mængden. Dette øjeblik mellem Jesus og manden er privat og intimt. Jesus rører ved mandens ører og tunge, og med en dyb, inderlig gestus siger han “Effata”, som betyder “Luk dig op!” Straks åbnes mandens ører, og hans tunge bliver løst, så han kan tale klart.

Dette ord “Effata” er centralt i dagens tekst og for vores refleksion. Det er ikke kun et ord, der åbnede én mands sanser, men det er også et ord, som kalder på os i dag. “Effata” – Luk dig op! – er en opfordring til os om at åbne os for Guds tilstedeværelse i vores liv. Det er en opfordring til at lade Guds ord og vilje trænge ind i vores hjerter, så vi kan høre ham tydeligt og tale hans sandhed klart.

Hvor ofte lever vi ikke i en verden, der er larmende og kaotisk? En verden, hvor vi bliver bombarderet med information, nyheder, meninger og støj, som kan gøre det svært at høre Guds stille og blide stemme. Denne støj kan gøre os “døve” overfor det, som virkelig betyder noget – Guds kald til os, hans kærlighed og hans retfærdighed.

Men Jesus minder os om, at Gud ønsker at røre ved os, at lukke os op for den dybere sandhed, der ligger bag hverdagens larm. Han ønsker, at vi skal høre ham klart og tale hans ord med klarhed og mod. Når vi åbner os for Gud, bliver vi i stand til at leve et liv i overensstemmelse med hans vilje, og vi bliver hans vidner i verden.

Lad os også huske, at Jesu mirakler ikke blot var for at vise hans kraft, men for at fremvise Guds rige, hvor helhed og helbredelse hersker. Dette rige er ikke kun noget, vi venter på i fremtiden; det er noget, vi kaldes til at leve ud i vores dagligdag. Når vi åbner os for Gud, bliver vi inviteret til at være medskabere af hans rige her og nu. Vi bliver kaldet til at bringe håb, helbredelse og retfærdighed til dem omkring os, præcis som Jesus gjorde.

Må vi derfor lade “Effata” blive vores bøn i dag. Må vi åbne os for Guds kærlighed, så vi kan høre hans stemme tydeligt i vores liv. Må vi åbne vores hjerter, så vi kan dele hans kærlighed med andre gennem vores ord og handlinger. Og må vi åbne vores liv for den forvandling, som kun Gud kan bringe, så vi kan leve som sande disciple af Kristus.

Amen.