Kære menighed.
I dag samles vi for at reflektere over en historie, der handler om sorg, håb og miraklet ved opstandelse. Evangelieteksten fra Lukas 7,11-17 viser os et rørende billede af Jesus, som møder en enke i hendes dybeste smerte og bringer nyt liv, hvor der kun var død. Dette er ikke kun en fortælling om en fysisk opvækkelse, men også en påmindelse om, hvordan Gud griber ind i vores liv, ofte når vi mindst venter det.
Historien begynder i en lille by ved navn Nain, hvor Jesus og hans disciple møder en begravelsesoptog. En ung mand, den eneste søn af en enke, er død. I denne tid var enkens situation ekstremt sårbar – uden sin søn stod hun tilbage uden forsørger, uden nogen til at beskytte hende. Hun var ikke kun fanget i sin sorg, men også i en usikker fremtid.
Da Jesus ser hende, bliver han fyldt med medfølelse. Han siger til hende: “Græd ikke.” Og med et enkelt ord og en berøring bringer han hendes søn tilbage til livet. Folkene omkring dem reagerer med frygt og forundring, og de priser Gud, idet de siger: “En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.”
Der er flere aspekter ved denne historie, som vi kan tage med os i dag. For det første ser vi, hvordan Jesus møder os i vores smerte. Jesus var ikke blot en tilskuer til enkens lidelse – han blev rørt, og han handlede. Dette minder os om, at Gud ser vores smerte og er nærværende i vores liv. Vi kan alle føle os som enken fra tid til anden – fanget i tab, sorg eller frygt for fremtiden. Men evangeliet minder os om, at vi ikke er alene. Gud er med os, og Han har magten til at bringe nyt liv, selv når alt virker håbløst.
For det andet peger denne historie på opstandelsens løfte. Jesus’ handling i Nain er et glimt af det større løfte, vi har i Kristus – løftet om evigt liv og opstandelse. Jesu magt over døden i denne historie er en forsmag på hans egen opstandelse, som besejrede døden én gang for alle. Det minder os om, at død og lidelse ikke har det sidste ord. Guds kærlighed og livskraft er stærkere.
Hvordan kan vi anvende denne forståelse i vores daglige liv? For det første opfordres vi til at være medfølende, ligesom Jesus. Vi møder mange mennesker, som bærer på skjulte byrder og smerte. Som Jesu disciple er vi kaldet til at være lys og håb, at række ud til dem i deres nød og at være til stede i deres sorg.
For det andet kan vi finde trøst i løftet om Guds nærvær. Uanset hvad vi står overfor, kan vi stole på, at Gud går med os. Når vi føler os som enkerne i vores egen historie, er vi mindet om, at Gud har magt til at forvandle vores situation. Det handler ikke altid om fysiske mirakler, men om den indre fornyelse, Gud kan bringe, når vi lægger vores tillid til Ham.
Lad os i dag tage imod Guds invitation til håb og fornyelse. Lad os lade os bevæge af Guds medfølelse og lade os fylde med tro på, at Han er med os, selv i de mørkeste øjeblikke. Må vi, ligesom folkene i Nain, forundres over Guds godhed og prise Ham, fordi Han har besøgt sit folk og stadig virker i vores liv.
Amen.
