Kære menighed.
I dag hører vi i epistelteksten fra Efeserbrevet om “Guds fulde rustning”. Paulus opfordrer os til at iføre os denne rustning, så vi kan stå imod det onde. Han minder os om, at vores kamp ikke blot er mod kød og blod, men mod åndelige magter, mod ondskabens kræfter i denne verden. Det er en alvorlig påmindelse om, at vi lever i en verden, hvor kampen mellem lys og mørke ikke kun er noget, der foregår langt væk, men også i vores egne liv.
Men hvad betyder det at iføre sig Guds fulde rustning i dag? Hvad betyder det at være klædt i retfærdighedens brynje og troens skjold i en tid, hvor det onde kan virke så komplekst og allestedsnærværende?
At bære retfærdighedens brynje betyder ikke, at vi er perfekte eller uden fejl. Vi ved alle, at vi er mennesker, der begår fejl. Men brynjen beskytter vores hjerte. Det betyder, at vi stræber efter retfærdighed i vores handlinger og vores relationer til andre. Vi står op for det, der er rigtigt, også når det er svært. I en tid, hvor det kan være fristende at lukke øjnene for uretfærdighed, minder retfærdighedens brynje os om, at Gud kalder os til at handle anderledes – at være modige og stå fast på det, vi ved er godt.
Troens skjold beskytter os mod tvivlens og frygtens pile. Vi ved, at livet kan være fuld af udfordringer. Der er mange ting, som kan få os til at føle os magtesløse: sygdom, sorg, uretfærdighed, og en verden, der ofte synes at være i kaos. Men troen giver os styrken til at stå imod. Det er ikke en tro, der kræver, at vi aldrig føler frygt eller tvivl, men en tro, der minder os om, at vi ikke er alene. Gud går med os gennem vores kampe, og han bærer os, når vi er svage.
Når Paulus taler om “at have fredens evangelium som sko”, taler han om, hvordan vi skal bringe fred med os, hvor vi end går. I en verden præget af konflikt og splittelse, er det vores kald som kristne at være fredens bærere. Det betyder ikke, at vi altid vil opleve ydre fred, men at vi bringer Guds fred ind i situationer af uro og frygt. Vi kan være dem, der bygger broer, hvor der er fjendskab. Dem, der taler kærligt, hvor der er had.
Paulus slutter denne passage af med at opfordre os til altid at være vedholdende i bøn. Bøn er ikke en passiv handling. Det er en kraftfuld handling af tillid og overgivelse. Når vi beder, overgiver vi vores bekymringer, frygt og kampe til Gud. Og i den overgivelse finder vi styrke og fred. Bøn åbner os for Guds nærvær, og det minder os om, at vi ikke behøver at kæmpe alene. Når vi står iført Guds fulde rustning, står vi ikke i vores egen styrke, men i Guds styrke.
Så hvad betyder det for os i dag? At iføre os Guds fulde rustning handler ikke kun om en defensiv kamp mod det onde. Det handler om at leve i en verden, hvor vi konstant er kaldet til at vælge kærlighed over had, fred over konflikt og tro over frygt. Vi skal aktivt bære retfærdighed, fred og tro ud i verden og stole på, at Gud går med os i alle livets kampe.
Når vi forlader kirken i dag, lad os huske, at vi er klædt i denne rustning. Vi er beskyttet af Guds kærlighed og sendt ud for at leve som hans børn i en verden, der har brug for håb. Lad os stå fast i troen, handle i retfærdighed, bære fred og være vedholdende i bøn. For med Gud på vores side kan intet overvinde os.
Amen.
