TV-programmet “Gift ved første blik” har taget Danmark med storm. Showet, hvor to fremmede bliver matchet af eksperter og gift uden at kende hinanden, er en social eksperiment, der udforsker ægteskabets dybe og komplekse natur. Selvom programmet har vundet popularitet og fascineret seerne, rejser det spørgsmål, der især bør vække bekymring for kristne, der ser ægteskabet som en hellig institution.
Ægteskabet er en central institution i kristendommen, grundlagt på en pagt mellem en mand og en kvinde, med Gud som vidne. I Efeserne 5,31-32 læser vi, at “Derfor skal en mand forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Denne hemmelighed er stor – jeg taler om Kristus og Kirken.” Dette vers minder os om, at ægteskabet ikke blot er en menneskelig konstruktion, men en åndelig forening, der skal afspejle forholdet mellem Kristus og menigheden.
At ægteskab ses som en gave fra Gud betyder, at det kræver alvorlig overvejelse og åndelig vejledning, før man indgår i det. At gifte sig med en person, man aldrig har mødt, underminerer denne dybe betydning og reducerer ægteskabet til en risikofyldt social eksperiment. Denne form for ægteskab, baseret på tilfældige møder og overfladiske vurderinger, fjerner fokus fra den kærlighed og det kald, som Gud har tænkt sig i foreningen mellem mand og kvinde.
Programmet “Gift ved første blik” synes at fremhæve det ydre, det materielle og det videnskabelige i sit forsøg på at “matche” folk. Men kærlighed, som vi ser det fra et kristent synspunkt, er ikke blot en følelse eller en videnskabelig sammensætning af fælles interesser. 1 Korintherbrev 13,4-7 minder os om, at “Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, den ophøjer sig ikke.” Kærlighed er en åndelig og moralsk forpligtelse, der udvikler sig over tid gennem gensidig tillid, offer og ydmyghed – noget, som tager tid og kræver en dybere kendskab til hinanden.
Den måde, hvorpå programmet fremstiller ægteskabet som en kontrakt, der hurtigt kan opløses, hvis “kemi” eller “forbindelse” mangler, underminerer den kristne forståelse af commitment. Ægteskabet er ikke kun en kontrakt mellem to parter, der kan ophæves, når følelsesmæssige behov ikke længere bliver opfyldt; det er en livslang pagt, baseret på et løfte over for Gud og hinanden.
Kristendommen ser ægteskab som helligt, hvilket betyder, at det er hævet over menneskelige præferencer og samfundstrends. I Mattæusevangeliet 19,6 siger Jesus: “Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Ægteskabet er mere end blot et socialt eksperiment; det er en guddommelig institution, som mennesker ikke har ret til at behandle letfærdigt.
Programmer som “Gift ved første blik” opfordrer dog til en letfældig tilgang til ægteskab, hvor ægteskabet bliver et redskab for underholdning. I stedet for at betragte ægteskabet som et helligt løfte, skaber programmet en ramme, hvor ægteskabet bliver et midlertidigt eksperiment, der kan mislykkes, hvis parret ikke finder umiddelbar lykke eller tilfredshed. Dette står i skarp kontrast til den kristne opfattelse, hvor ægteskabets varighed og succes ikke afhænger af kortsigtede følelser, men på en vilje til at arbejde sig gennem livets udfordringer i fællesskab.
Som kristne bør vi være opmærksomme på, hvordan populærkulturen ændrer vores syn på ægteskab. Programmer som “Gift ved første blik” kan have en underholdende værdi, men de fremmer et billede af ægteskabet, som ikke er i overensstemmelse med Bibelens lære. Ægteskab er en livslang rejse, hvor kærlighed og commitment vokser i takt med, at vi lærer hinanden at kende i lyset af Guds vilje. Kristne bør derfor være på vagt over for kulturelle budskaber, der reducerer ægteskabet til en overfladisk institution uden den dybere åndelige betydning, som Gud har givet det.
