Kære brødre og søstre i troen.
I dag vil vi sammen udforske et emne, som berører os alle på forskellige tidspunkter i vores liv – ensomhed. Ensomhed er som en skygge, der kan omfavne vores hjerter og trække os ind i øjeblikke af tilsyneladende mørke. Men i dag vil vi ikke kun fokusere på ensomhedens realitet; vi vil også søge lyset og trøsten i Guds nærvær.
Ensomhedens realitet:
Ensomhed er en følelse, som vi alle kender. Det kan komme snigende som en stille nat, hvor stilheden bliver øredøvende, eller det kan oversvømme os midt på en travl dag. Bibelen fortæller os, at selv Jesus, Guds egen søn, oplevede ensomhed. På korset råbte han: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” (Mattæus 27:46). I vores egne ensomhedens øjeblikke må vi huske, at vi ikke er alene i vores følelser.
Guds nærvær i Bibelen:
I Salme 23 læser vi ordene: “Skønt jeg går gennem dødsskyggens dal, frygter jeg intet ondt, for du er med mig.” Guds nærvær er ikke betinget af vores omstændigheder. Selv i ensomhedens dal er Han ved vores side. Lad os åbne vores hjerter for Hans ord og lade dem trøste os i vores stille stunder.
Bøn i ensomhed:
Bøn er ikke bare en række ord, men en dialog med vores himmelske Far. I vores ensomhed kan vi finde trøst og styrke gennem bøn. Lad os lære at dele vores inderste tanker og bekymringer med Ham, der altid lytter.
Guds trøst og fred:
Gud lover os trøst og fred, der overgår al forstand (Filipperne 4:7). Når vi søger Hans nærvær, vil Han give os en indre ro midt i ensomhedens storm. Vi må lære at stole på, at Gud er trofast, selv når alt omkring os synes at svigte.
Fællesskabet som støtte:
Vi er ikke skabt til at vandre alene. Gud har givet os hinanden som støtte og trøst. Lad os værne om fællesskabet og være der for hinanden i glæde såvel som i smerte.
Jesus som medvandrer:
Jesus forstår vores ensomhed. Han har følt det på sin egen krop. Når vi står over for øjeblikke af isolation, må vi huske, at Jesus går ved vores side som en kærlig medvandrer.
Modet til at nå ud:
I vores ensomhed kan Gud kalde os til at nå ud til andre, der måske også kæmper med lignende følelser. Lad os have modet til at være et redskab for Hans kærlighed og trøst i andres liv.
Aldrig alene, kære menighed. I vores ensomhed er Gud nærmere end vi kan forestille os. Må vi åbne vores hjerter for Hans trøstende nærvær og lade Hans kærlighed lyse op i selv de mørkeste stunder af vores liv.
Amen.
