Kære brødre og søstre i troen.
I dag samles vi her i fællesskab for at reflektere over den hellige tid, vi kalder for Seksagesima. En tid, der markerer overgangen fra den festlige juletid til fastens alvorlige refleksion. Seksagesima, der betyder tressinde, henviser til antallet af dage før påske, og det er en tid, hvor vi begynder at forberede vores hjerter og sind på den kommende fasteperiode.
I dagens evangelium hører vi om lignelsen om såmanden, der går ud for at så sit frø. Dette billede af såningen bringer os til tanken om vores egne hjerter som jord, der er klar til at modtage Guds ord. Ligegyldigt om vores jord er hård som stenet grund, fyldt med torne eller dybt forberedt som god muld, så er det op til os at åbne vores hjerter for Guds ord og lad det tage rod i os.
Seksagesima er en påmindelse om, at tiden er inde til at evaluere vores spirituelle jord. Er vores hjerte åbent for Guds ord, eller er det fyldt med verdslige bekymringer og distraherende torne? Det er en tid til at tænke over, hvordan vi kan forberede vores sjæle til at være mere modtagelige for Guds kærlighed og vejledning.
I vores travle liv kan det være let at lade sig forføre af verdslige bekymringer, stress og daglige udfordringer. Men i dagopfordrer Guds ord os til at reflektere over, hvordan vi kan forbedre vores forhold til Gud og vores medmennesker. Lad os bruge denne tid til at rydde vores hjerter for alt, der forhindrer os i at dyrke et tættere forhold til Gud.
Lad os også minde os selv om, at vi ikke er alene i denne rejse. Gud er med os, og hans kærlighed og nåde er altid tilgængelig for os. Når vi forbereder os på fasten, lad os søge Guds vejledning i bøn og åndelig praksis. Lad os også være åbne over for forandring og vækst, så vi kan blive mere lig Kristus i vores daglige liv.
Må Guds nåde være med os alle, som vi fortsætter vores åndelige rejse i denne tid, der leder os mod påske. Lad os med åbne hjerter og ydmyghed tage imod Guds ord og lade det blive sået i os, så det kan bære frugt til Guds ære.
Amen.
