Kære menighed, vi er nu midt i påsketiden, en periode, hvor vi fejrer opstandelsens glæde og håb. I dag, på 3. søndag efter påske, lad os fokusere på et af de centrale temaer i denne tid: overgangen fra sorg til glæde.
I Johannes 16:16-22 taler Jesus til sine disciple om hans forestående afsked og den glæde, der vil følge. Han bruger en metafor om fødselsveer for at forklare denne overgang. Han siger, at ligesom en kvinde, der føder, oplever smerte, men snart glemmer den, når hendes barn er født, sådan vil disciplene opleve sorg, men så vil denne sorg forvandles til glæde.
Dette er et smukt og kraftfuldt billede. Det minder os om, at selvom vi oplever svære tider, er der en dybde af glæde og håb, som kan følge. I øjeblikket kan det føles som om, at smerte og sorg vil vare evigt, men Jesus minder os om, at der er en større historie, som udfolder sig.
Lad os overveje dette i vores egne liv. Der er øjeblikke, hvor vi føler os overvældede af tab, skuffelse eller usikkerhed. Det kan være, vi har mistet en elsket, står over for økonomiske vanskeligheder, eller føler os isolerede. I disse øjeblikke er det let at miste håbet. Men Jesu ord minder os om, at disse øjeblikke ikke er det sidste kapitel i vores liv. Der er en større fortælling, hvor Gud arbejder for vores bedste.
Jesus talte til sine disciple om den glæde, de ville opleve efter hans opstandelse. For os, som lever i dag, er dette håb stadig aktuelt. Vi har allerede set opstandelsen, og vi ved, at døden er overvundet. Dette giver os et grundlæggende håb, som ingen kan tage fra os. Uanset hvilke udfordringer vi møder, ved vi, at Gud er med os og arbejder for vores gode.
Hvordan kan vi så bringe denne glæde ind i vores hverdag? For det første, lad os huske at fejre de små glæder, som vi oplever. Det kan være en solskinsdag, et smil fra en ven, eller en handling af venlighed. Disse små øjeblikke kan være som lys, der minder os om det større håb, vi har i Kristus.
For det andet, lad os dele denne glæde med andre. Der er så mange mennesker omkring os, der kæmper med sorg og ensomhed. Når vi deler vores håb og glæde med dem, bringer vi lidt af Guds lys ind i deres liv. En venlig gestus eller et opmuntrende ord kan have en dyb indvirkning.
Endelig, lad os være tålmodige. Som Jesus sagde, er der tider, hvor vi må gå gennem smerte og udfordringer. Men vi ved, at Gud er trofast, og at vores sorg vil forvandles til glæde. Vi skal have tillid til, at Gud arbejder i vores liv, selv når vi ikke kan se det.
Lad os gå ind i denne uge med denne glæde i vores hjerter. Lad os huske, at vores smerte og sorg ikke er slutningen af historien. Der er en dybere glæde, der venter, og vi er kaldet til at dele denne glæde med verden.
Amen.
