Kære menighed.
I dag samles vi for at fejre 3. søndag efter trinitatis, en dag der minder os om Guds ubetingede kærlighed og nåde. Denne søndag drejer sig om tilgivelse, nåde og den glæde, som Gud har i at finde de fortabte og bringe dem hjem.
Vi begynder med at høre ordene fra evangeliet ifølge Lukas, kapitel 15, vers 1-10, hvor Jesus fortæller lignelsen om det tabte får og den tabte mønt. Disse lignelser giver os et dybt indblik i Guds kærlighed og glæde ved at finde og frelse dem, der er gået vild.
Lignelsen om det tabte får
“Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham. Farisæerne og de skriftkloge skumlede og sagde: ‘Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.’ Da fortalte han dem denne lignelse: ‘Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde. Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der også større glæde i himlen over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.'”
Lignelsen om den tabte mønt
“Eller hvis en kvinde har ti drakmer og mister én, tænder hun så ikke et lys og fejer huset og leder omhyggeligt, indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboer sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde mistet. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.”
I disse lignelser ser vi et klart billede af Guds kærlige natur. Gud er som hyrden, der forlod de nioghalvfems får for at finde det ene, der var fortabt. Han er som kvinden, der omhyggeligt søger efter den tabte mønt. Begge viser en utrættelig kærlighed og en dyb glæde over at finde det, der var gået tabt.
Denne glæde, som Gud føler over én synder, der omvender sig, er en kraftfuld påmindelse om, hvor højt hver enkelt af os er elsket. Ingen er uden betydning i Guds øjne. Ingen er så langt væk, at de ikke kan blive fundet og bragt hjem.
Vi lever i en verden, hvor vi ofte føler os fortabte. Vi kan føle os adskilt fra Gud, fra vores medmennesker og endda fra os selv. Men Gud giver aldrig op på os. Han leder konstant efter os, kalder os ved navn og længes efter at bringe os tilbage til fællesskabet med ham.
Denne søndag minder os også om vores ansvar som kristne. Vi er kaldet til at være Jesu hænder og fødder på jorden, til at søge de fortabte, vise nåde og tilbyde tilgivelse. Vi er kaldet til at afspejle Guds kærlighed i vores egne liv og handlinger.
Lad os derfor tage disse lignelser til hjertet. Lad os glæde os over den kærlighed og nåde, som Gud har vist os, og lad os dele denne glæde med andre. Må vi være som hyrden og kvinden i lignelserne, utrættelige i vores søgen efter at bringe lys og håb til dem, der føler sig fortabte.
Lad os bede:
Kære Gud, tak for din uendelige kærlighed og nåde. Hjælp os til at forstå dybden af din glæde over hver enkelt af os. Giv os styrke og mod til at søge de fortabte og bringe din kærlighed til dem. Lad os altid huske, at vi er dine elskede børn, og at ingen er uden betydning i dine øjne. Amen.
Gå ud i verden med denne viden og lad Guds kærlighed skinne igennem jer.
Amen.
