Kære brødre og søstre i troen.
I dag vil vi dykke ned i et dybt og afgørende emne, nemlig menneskets synd og det uundgåelige behov for frelse. Vi står over for en sandhed, som er fundamentet for vores tro og forståelse af Guds nåde.
Bibelen lærer os, at alle har syndet og er kommet til kort for Guds herlighed (Romerne 3:23). Vi kan ikke undslippe sandheden om vores egen utilstrækkelighed og fejltagelser. Synden er som en skygge, der hviler over os alle, uanset vores status, rigdom eller sociale baggrund. Det er en realitet, vi ikke kan fornægte, men må erkende og konfrontere.
Synden har ikke kun konsekvenser for vores forhold til Gud, men også for vores relationer med hinanden. Den ødelægger, adskiller og forårsager smerte. Når vi ser verden omkring os, er det tydeligt, at synden har sat sit dystre præg på vores samfund. Vi ser uretfærdighed, had, grådighed og egoisme. Disse er alle manifestationer af den grundlæggende synd, der findes i menneskeheden.
Men midt i denne dystre virkelighed bringer Gud os et håb – håbet om frelse. Gennem sin ubetingede kærlighed sendte Gud sin egen Søn, Jesus Kristus, for at bære byrden af vores synder på korset. Jesus døde for os, så vi kunne blive forsonet med Gud og få adgang til evigt liv (Johannes 3:16).
Frelsen er ikke noget, vi kan opnå gennem vores egne handlinger eller fortjenester. Det er en gave fra Gud, givet af hans nåde og barmhjertighed. Det kræver kun, at vi erkender vores synd, omvender os og sætter vores tro på Jesus Kristus som vores frelser og herre.
Lad os derfor ikke lukke øjnene for vores synd, men søge Guds tilgivelse og omvendelse. Lad os omfavne frelsen, som Gud så generøst tilbyder os. I vores egen svaghed og synd, kan vi finde styrke og helbredelse i Guds kærlighed.
Må Guds Ånd vejlede os på denne rejse, hjælpe os med at forstå vores behov for frelse og styrke vores tro på Jesus Kristus.
Amen.
