Kære menighed,
I dag samles vi for at mindes en afgørende begivenhed i kristendommens historie: Palmesøndag. Det er dagen, hvor vi reflekterer over Jesus Kristus’ triumferende indtog i Jerusalem, og samtidig forbereder os på den skæbnesvangre uge, der fører os igennem lidelse, død og opstandelse.
Palmesøndag markerer begyndelsen på den hellige uge, en tid fyldt med symbolske handlinger og dyb åndelig betydning. Men hvorfor er det, at vi begynder denne uge med jubel og palmeblade, kun for at ende den med sorg og smerte?
Historien om Palmesøndag minder os om den komplekse natur af menneskelig forventning og Guds plan. Da Jesus red ind i Jerusalem på en æselryg, blev han mødt af en folkemængde, der jublede og kaldte ham deres konge. Palmeblade blev lagt for hans fødder som symbol på ære og magt. Men denne glæde var kortvarig, for den samme folkemængde, der jublede, ville senere i ugen råbe “Korsfæst ham!”.
Palmesøndag minder os om den uforudsigelighed, der præger vores menneskelige natur. Vi kan være tilbøjelige til at omfavne Guds velsignelser i gode tider, men når vejen bliver stejl, kan vores tro vakle. Vi kan identificere os med de disciple, der jublede over Jesus’ indtog, men senere svigtede ham i hans mest sårbare øjeblik.
Men midt i denne fortælling om menneskets svaghed og forræderi er der en dybere sandhed: Guds plan, der udfolder sig gennem Jesus Kristus. Selv når vi svigter, forbliver Guds kærlighed og nåde konstante. Jesus vidste, hvad der ventede ham i Jerusalem, men han fortsatte ufortrødent mod korset, fordi han elskede os så meget, at han var villig til at ofre sig selv.
Som vi bevæger os igennem den hellige uge, opfordres vi til at reflektere over vores egen tro og forhold til Gud. Lad os ikke kun være til stede i de glade øjeblikke, men også i de udfordrende tider. Lad os huske, at Guds kærlighed er konstant, uanset vores egne svagheder.
Palmesøndag minder os om den dybe betydning af Jesu offer. Han gik villigt mod korset, ikke kun for at frelse os fra vores synder, men også for at vise os vejen til sand lykke og evigt liv.
Må vi bære disse refleksioner med os, når vi går igennem den hellige uge, og må vi altid huske den sejr, der venter os på den anden side af korset. Lad os ære Jesus Kristus som vores konge, ikke kun i glæde, men også i tider med prøvelse.
Amen.
