Kære menighed.
Vi er samlet her i dag på 4. søndag efter trinitatis, en dag hvor vi reflekterer over nogle af de centrale temaer i vores tro og forhold til hinanden. Evangelieteksten for i dag er fra Lukas 6:36-42, hvor Jesus taler om barmhjertighed, ikke at dømme andre og at tage bjælken ud af sit eget øje, før man forsøger at fjerne splinten fra sin brors øje. Disse ord kalder os til selvransagelse og medmenneskelighed, og det er netop disse emner, jeg vil dykke ned i sammen med jer i dag.
Først og fremmest taler Jesus om barmhjertighed: “Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig.” Dette er en kraftfuld opfordring. Vi ved, at Guds barmhjertighed er uden grænser, den er altomfattende og betingelsesløs. Når vi bliver opfordret til at være barmhjertige som Gud, bliver vi mindet om, at vi skal udvise samme kærlighed og nåde overfor vores medmennesker. Det betyder, at vi skal være tålmodige, forstående og tilgivende, selv når det er svært. Vi skal se på andre med samme kærlige blik, som Gud ser på os.
Dernæst advarer Jesus os mod at dømme andre: “Døm ikke, så skal I ikke dømmes.” Det er så let at falde i fælden med at dømme og kritisere andre. Vi ser deres fejl og mangler, og ofte glemmer vi vores egne. Jesus opfordrer os til at vende blikket indad og se på os selv først. Det er en vigtig påmindelse om ydmyghed. Vi er alle ufuldkomne og har brug for Guds nåde. Når vi erkender vores egne fejl, bliver vi bedre i stand til at møde andre med forståelse og medfølelse.
Endelig bruger Jesus billedet med bjælken og splinten for at illustrere dette punkt yderligere. “Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til?” Dette billede er slående og klart. Vi kan være så optaget af andres små fejl, at vi overser vores egne store mangler. Jesus opfordrer os til at rydde op i vores eget liv først. Ved at gøre det bliver vi bedre i stand til at hjælpe andre på en meningsfuld og ydmyg måde.
Hvordan kan vi så leve dette budskab ud i vores daglige liv? Det kræver, at vi kontinuerligt arbejder med os selv og vores forhold til andre. Det kræver, at vi er bevidste om vores handlinger og tanker, og at vi søger Guds hjælp til at være mere barmhjertige og mindre dømmende. Det betyder også, at vi skal være villige til at tilgive og række ud til dem, der har brug for os, selv når det er udfordrende.
Lad os afslutte med en bøn:
Kære Gud,
Hjælp os til at være barmhjertige som du er barmhjertig. Giv os styrke til ikke at dømme, men at møde andre med forståelse og kærlighed. Hjælp os til at se vores egne fejl og arbejde på at forbedre os selv, så vi kan være bedre medmennesker. Lad din nåde fylde vores hjerter, så vi kan sprede din kærlighed i verden. I Jesu navn, Amen.
Må Guds fred og barmhjertighed være med os alle i den kommende uge og altid.
Amen.
