Kære brødre og søstre i troen.
I dag er en særlig dag i vores kirkeår. Det er Fastelavnssøndag, en dag fyldt med traditioner, glæde og festligheder, hvor vi samles for at fejre og forberede os på den kommende fastetid.
Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskesøndag. Det er dagen, hvor vi markerer overgangen fra den glædesfyldte tid før fasten til den mere eftertænksomme periode, hvor vi forbereder vores sind og hjerter på påsken.
Historisk set har Fastelavnssøndag været en dag, hvor man har festet og spist rigeligt, inden man begyndte den 40 dages lange faste. Traditionelt set klædte man sig ud, slog katten af tønden og nød lækre fastelavnsboller. Men bag alt dette ligger en dybere betydning.
Fastetiden er en tid til refleksion, til at vende blikket indad og til at rense vores sind og kroppe. Det er en tid, hvor vi kan fokusere på vores forhold til Gud og vores medmennesker. Det er en tid til at genoverveje vores prioriteringer og handlinger, og til at stræbe efter at leve mere i overensstemmelse med Guds vilje.
Selvom Fastelavnssøndag markerer begyndelsen på fastetiden, behøver det ikke være en tid fyldt med tristhed eller afsavn. Tværtimod kan det være en tid fyldt med håb og fornyelse. En tid, hvor vi kan lægge bag os det, der tynger os, og stræbe efter at vokse åndeligt og personligt.
Ligesom Jesus gik ud i ørkenen i 40 dage for at faste og bede, kan vi også bruge denne fastetid til at styrke vores forbindelse til Gud og til hinanden. Lad os bruge denne tid til at reflektere over vores tro, vores handlinger og vores forhold til dem omkring os.
Som vi fejrer Fastelavnssøndag i dag, lad os huske på betydningen af fastetiden. Lad os bruge denne tid til at vokse i tro og kærlighed, og til at forberede os på påskens budskab om håb, fornyelse og frelse.
Må vi alle finde inspiration og styrke i denne fastetid, og må vi opleve Guds velsignelser i vores liv. Lad os gå ind i fastetiden med åbne hjerter og forventningsfulde sind, og lad os sammen fortsætte vores rejse mod Gud.
Amen.
