Bibelen, som er en central tekst inden for både jødedom og kristendom, berører forskellige emner, herunder tro, moral og praksis. Et af de kontroversielle emner, der er blevet diskuteret gennem historien, er hekse og deres rolle i Bibelen. Denne artikel vil udforske, hvad Bibelen siger om hekse og magi.
I Det Gamle Testamente findes referencer til magi og hekseri. I 2. Mosebog 22:17 står der, “Du må ikke lade en heks leve.” Dette udtrykkes som en alvorlig advarsel mod praksis af magi, og det antyder, at Gud ser dette som en synd. I 5. Mosebog 18:10-12 nævnes det også, at det at konsultere dem, der praktiserer okkultisme, er imod Guds vilje. Bibelen advarer mod at inddrage sig i aktiviteter, der involverer spiritisme og magi.
I Det Nye Testamente fortsætter temaet om magi og hekseri. I Galaterbrevet 5:20 nævnes “trolldom” som en af kødets gerninger, og det advarer om, at de, der praktiserer sådanne ting, ikke vil arve Guds rige. Der er også historier om apostlen Paulus, der konfronterer magikere og åndemanere og advarer mod deres praksis (se f.eks. Apostlenes Gerninger 13:6-12 og 16:16-18).
Selvom Bibelen advarer imod magi og hekseri, anerkender den også, at Gud udfører mirakler. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem Guds guddommelige handlinger og menneskelig magi. Miraklerne i Bibelen tjener til at opfylde Guds vilje og vise Hans magt, mens magi ofte beskrives som menneskelig manipulation af åndelige kræfter.
Samtidig som Bibelen advarer mod at praktisere magi, opfordrer den også til medfølelse og hjælp til dem, der er i nød. I Esajas 58:6 opfordres folk til at “løse åget” og befri de undertrykte. Dette kan tolkes som en opfordring til at støtte og hjælpe dem, der lider som følge af magi eller lignende praksis, snarere end at fordømme dem.
Heksejagt var imidlertid udbredt i Europa i det 16. og 17. århundrede, herunder i Danmark. I 1617 udstedte Christian IV (1577-1648) en lov, der gjorde heksepraksis ulovlig, da han var bekymret for, at hekse kunne true samfundets stabilitet. Dette var dog ikke unikt for Christian IV, da hekseforfølgelse var udbredt i hele Europa på det tidspunkt.
