Kære menighed.
Vi er samlet her i dag på 1. søndag efter trinitatis for at reflektere over Guds kærlighed og vores kald til at leve i fællesskab og tjeneste. Teksterne denne søndag peger os i retning af nogle fundamentale kristne principper, som handler om at leve et liv i kærlighed og sandhed.
Lad os begynde med at se på dagens evangelietekst fra Lukas 16,19-31, lignelsen om den rige mand og Lazarus. Her møder vi en skarp kontrast mellem to menneskers livssituationer. Den rige mand lever i overflod og luksus, mens Lazarus, en fattig og syg mand, ligger ved hans port og håber på blot nogle krummer fra den riges bord.
Jesus bruger denne lignelse til at udfordre vores forståelse af retfærdighed og barmhjertighed. Den rige mand ser Lazarus dag efter dag, men vælger at ignorere ham. Det er først efter døden, da den rige mand finder sig selv i pine og Lazarus i Abrahams skød, at han indser konsekvenserne af sine handlinger – eller rettere sagt, sin mangel på handling.
Denne lignelse minder os om, at vores tro og liv som kristne ikke blot er en privat sag mellem os og Gud. Vores tro skal afspejles i vores handlinger og i måden, vi behandler vores medmennesker på. Vi er kaldet til at se og reagere på nød og lidelse omkring os, ligesom Jesus gjorde.
Apostlen Johannes skriver i sit første brev: “Mine børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed” (1 Joh 3,18). Dette vers understreger, at ægte kærlighed manifesterer sig i handling. Det er ikke nok blot at bekende vores tro eller at have medfølelse i vores hjerter; vi må også vise denne kærlighed gennem konkrete handlinger.
På denne første søndag efter trinitatis er det vigtigt at reflektere over, hvordan vi som enkeltpersoner og som menighed kan leve op til dette kald. Hvordan kan vi bedre se og hjælpe dem, der er i nød? Hvordan kan vi åbne vores hjerter og hænder for dem, der er marginaliserede eller lider?
Vi kan starte med at se os omkring i vores eget samfund. Måske er der en nabo, der kæmper med ensomhed, en familie, der har svært ved at få enderne til at mødes, eller en fremmed, der har brug for et venligt smil og en hjælpende hånd. Gud kalder os til at være Hans hænder og fødder i verden, til at bringe lys ind i mørket og håb til de håbløse.
Lad os også huske, at vi ikke er alene i denne opgave. Vi er en del af et større fællesskab, Kristi legeme, hvor vi sammen kan gøre en forskel. Ved at støtte hinanden, dele vores ressourcer og arbejde sammen, kan vi skabe en verden, hvor Guds kærlighed og retfærdighed bliver tydelig for alle.
Så lad os gå herfra i dag med en fornyet beslutsomhed om at leve i kærlighed og sandhed. Lad os åbne vores øjne for de muligheder, Gud giver os til at tjene andre, og lad os handle med mod og medfølelse.
Må Guds fred, som overgår al forstand, bevare vores hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Amen.
