Kære menighed.
I dag er vi samlet på den 11. søndag efter trinitatis, og vi står midt i trinitatistiden, en periode i kirkeåret, hvor vi særligt reflekterer over, hvordan Guds kærlighed udtrykkes i vores daglige liv, og hvordan vi som kristne kan leve i den kærlighed.
Teksten for i dag handler om ydmyghed, om at forstå sin plads i forhold til Gud og sine medmennesker. Vi hører om farisæeren og tolderen i templet, to mennesker, der kommer for at bede, men med vidt forskellige hjerter og sind. Farisæeren, stolt af sin egen retfærdighed, står foran Gud og priser sig selv. Han opregner sine gode gerninger og sammenligner sig med andre, som han mener står langt under ham. Han ser ned på tolderen, der står ydmygt i baggrunden og ikke tør løfte blikket mod himlen.
Tolderen er bevidst om sin egen synd og svaghed. Han står i ydmyghed foran Gud og beder om nåde: “Gud, vær mig synder nådig!” Han sammenligner sig ikke med andre, men ser kun på sig selv i lyset af Guds storhed. Og Jesus siger, at det er tolderen, der går hjem retfærdiggjort, ikke farisæeren.
Denne lignelse udfordrer os til at reflektere over vores eget liv. Hvordan møder vi Gud? Møder vi ham med et hjerte fuld af stolthed over vores egne præstationer, eller kommer vi med ydmyghed og erkendelse af vores behov for hans nåde? Farisæeren havde mange gode gerninger at fremvise, men hans hjerte var lukket for Guds nåde. Tolderen havde måske ikke meget at vise frem, men hans hjerte var åbent, og han blev modtaget i Guds kærlighed.
Ydmyghed er ikke at tænke mindre om sig selv, men at tænke mindre på sig selv. Det handler om at vende blikket væk fra os selv og vores egne præstationer og i stedet rette det mod Gud og vores medmennesker. Det er en påmindelse om, at vi aldrig kan gøre os fortjent til Guds kærlighed gennem vores egne anstrengelser, men at den gives frit og nådigt til alle, der beder om den.
I vores samfund, hvor vi ofte bliver målt og vejet efter vores præstationer, vores status eller vores formåen, kan det være svært at være ydmyg. Vi lærer at stræbe efter succes, anerkendelse og respekt. Men dagens tekst minder os om, at det vigtigste i livet ikke er, hvordan vi ser ud i andres øjne, men hvordan vi står foran Gud.
Lad os tage denne lære med os i vores daglige liv. Lad os ikke dømme andre, men se dem med samme nådefulde blik, som Gud ser på os. Lad os møde vores medmennesker med den samme kærlighed og barmhjertighed, som vi selv har modtaget. Og lad os huske, at den sande retfærdighed ikke kommer af vores egne gerninger, men af Guds nåde, som vi frit modtager, når vi ydmygt søger ham.
Må vi alle gå herfra i dag med et ydmygt hjerte, fyldt med taknemmelighed over Guds uendelige kærlighed og nåde, og må vi lade denne kærlighed forme vores liv, så vi kan være vidner om Guds godhed i verden.
Amen.
