For 15. søndag efter trinitatis er temaet ofte centreret omkring Guds forsyn og tillid til Guds omsorg, med udgangspunkt i tekster som Mattæusevangeliet 6:24-34, hvor Jesus taler om ikke at bekymre sig for dagen i morgen. Her er en unik prædiken til denne søndag:
Kære menighed
I dag står vi over for et budskab, der kalder os til at reflektere over en af de mest grundlæggende aspekter af vores tro: tillid. I en verden, der konstant skifter og udfordrer os med bekymringer og frygt, bliver vi inviteret af Jesus til at sætte vores tillid til Gud, der er konstant og trofast. I dag skal vi udforske, hvad det betyder at leve et liv i tillid til Gud, som vores himmelske Fader, der forsørger os.
I dagens evangelietekst siger Jesus: “Se på himlens fugle; de sår ikke, de høster ikke, og de samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden.” (Matt 6:26). Det er en smuk og enkel illustration af Guds forsyn. Men det er også en dyb udfordring, for mange af os er vant til at have kontrol over vores liv. Vi planlægger, vi sparer op, vi forbereder os på det værste, og vi søger at sikre os mod uforudsete hændelser. Men hvor ofte glemmer vi, at der er en Gud, der allerede ved, hvad vi har brug for?
Jesus bruger naturens billeder for at vise os en større virkelighed. Fuglene flyver frit, blomsterne blomstrer smukt, uden bekymring for i morgen. De lever deres liv, ikke i naivitet, men i en naturlig tillid til den Gud, der skabte dem. De ved intet om morgendagens sorger, men de kender en dyb sandhed, som vi ofte glemmer: Gud er trofast.
At leve et liv i tillid betyder ikke, at vi skal være uansvarlige eller ligeglade. Det betyder heller ikke, at vi aldrig vil opleve bekymringer eller frygt. Men det betyder, at vi bliver kaldet til at overgive disse bekymringer til Gud. Som Jesus siger: “Hvem af jer kan lægge en eneste dag til sit liv ved at bekymre sig?” (Matt 6:27). Bekymringer løser ikke vores problemer; de forstørrer dem blot.
Vi lever i en tid, hvor bekymring er blevet en fast følgesvend. Vi bekymrer os om vores arbejde, vores økonomi, vores helbred, og fremtiden. Vi bekymrer os om vores kære, om verden omkring os, og om de udfordringer, der synes at vokse for hver dag. Men Jesus minder os om, at vores liv er mere end de ting, vi bekymrer os om. Han kalder os til at søge Guds rige først, og lade alt andet falde på plads. Dette er ikke en opfordring til passivitet, men til prioritering. Vi skal sætte Gud i centrum, og stole på, at han vil tage sig af resten.
I dagens Danmark er vi ofte fanget i jagten på mere. Mere sikkerhed, mere succes, mere anerkendelse. Men midt i denne jagt er vi kaldet til at finde fred i det faktum, at vi er kendt og elsket af Gud. Vores værdi ligger ikke i, hvad vi opnår, eller hvor meget vi ejer, men i vores identitet som Guds børn. Og som Guds børn, har vi adgang til en fred, som overgår al forstand.
Måske er den største udfordring i vores tid ikke blot vores bekymringer, men vores manglende evne til at give slip på dem. Vi holder fast i vores frygt som om, det er den eneste vej til kontrol. Men i virkeligheden holder de fast i os. Jesus kalder os til en radikal frihed – friheden til at stole på Gud med hele vores hjerte og sind.
Så lad os i dag tage imod Jesu invitation til at slippe vores bekymringer. Lad os træde ind i en dybere tillid til Guds forsyn. Lad os se på fuglene og blomsterne, ikke som naive væsner, men som lærere, der viser os en dybere sandhed: Gud er med os, Gud sørger for os, og Gud elsker os mere end vi kan forstå.
Lad os bede om modet til at leve i den tillid. Lad os bede om at se Guds hånd i vores hverdag, og om at blive mindet om, at vi ikke er alene. Gud er vores hyrde, vores Fader, vores forsørger. Og i denne viden kan vi finde hvile.
Amen.
